Desuden er undervisningen og prisen for at kunne erhverve B+-kortet den samme, som når du skal erhverve B/E-trailerkørekortet, der er anerkendt alle steder.
Vælg B/E-trailerkørekort
Den eneste forskel på B/E og B+ er, at man til køretimerne og køreprøven til trailerkørekortet (B/E) skal køre med et tungere vogntog, og at man med B/E-trailerkortet må føre meget tungere vogntog.
Derfor vil jeg fortsat undervise efter det rigtige trailerkørekort (B/E), som giver ret til at føre vogntog op til 7.000 kg. Andet giver simpelthen ikke mening.
Kørekort B eller B/E?
Med de nye regler pr. 19/1-2013 er der også kommet nye regler for, hvornår du skal bruge et trailerkørekort i stedet for et almindeligt B-kørekort.
Her er det faktisk blevet meget simpelt. Du må med et B-kørekort fremover køre med en anhænger med en totalvægt på op til 750 kg. Har man taget kørekort til bil før januar 2009 gælder reglen om + 50 kg kun i Danmark. Altså, har traileren en samlet totalvægt på mere end 750 kg, må bilens og anhængerens samlede totalvægt ikke overstige 3.500 kg.
Med en samlet totalvægt mellem 3.500 kg og 4.250 kg er B+-trailerkortet tilstrækkeligt, men er vægten 4.251 kg eller derover, skal der et B/E-trailerkørekort til.